Om SIND Aalborg Informations og Frivillighedscenter

Hos SIND Aalborg Informations og Frivillighedscenter har du mulighed for at få et overblik over hvilke tilbud SIND Aalborg står bag, som kan være aktuelle for dig, som er psykisk sårbar, pårørende eller ønsker at et frivilligjob i eller omkring Aalborg. Har du behov for mere information eller en personligsamtale, så er du hjertelig velkommen til at kontakt SIND Aalborg Information og frivillighedscenter.

Formål, vision og mission

Foreningens formål er at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. SIND arbejder for trivsel, forebyggelse og rehabilitering.

SINDs vision er et samfund, hvor alle respekterer, at de fundamentale menneskerettigheder og de internationale rettigheder for handicappede gælder for mennesker med sindslidelse. I dette samfund vægtes menneskets personlige værdighed og værdi højere end teknologiske og økonomiske hensyn, og fællesskabet anerkendes som en forudsætning for menneskets fortsatte udvikling.

SIND vil arbejde for at sikre, at mennesker med sindslidelse og deres pårørende skal kunne udleve deres drømme og realisere et godt liv i samfundet. Sindslidelse er en fælles udfordring for samfundet, mennesker med sindslidelse, pårørende og professionelle. SIND vil arbejde for at samle alle i et fælles arbejde for at realisere visionen.